Kulhydrat er ofte udskældt, når fokus er på fedttab. Eksempler:

  • Kulhydrat hæver blodsukkeret, hvilket resulterer i at du lager mere kropsfedt.
  • Kulhydrater, især sukker eller korn produkter, forårsager i inflammation.
  • Kulhydrat er ikke en essentiel del af en kost, som fedt eller protein er.
  • Hvis du spiser low-carb smider du kropsfedt.

 

Påstand 1: Kulhydrat hæver insulinniveauet som forårsager fedtforøgelse.

  • Insulin er faktisk et mæthedshormon, som i sig selv fører til, at du føler dig mæt efter et måltid. Dette betyder at indtagelse af fødevarer som hæver insulinniveauet resulterer i en større mæthedsfølelse end ved indtagelse af fødevarer bestående af eksempelvis fedtstoffer. Derfor er påstanden om, at kulhydrat forårsager fedforøgelse i sig selv er forkert.

 

Påstand 2: Kulhydrat er inflammationsdannende.

  • Det kommer an på hvilke typer af kulhydrat der refereres til. Forarbejdet som majssirup eller lignede kan forårsage inflammation. Eksempelvis er fuldkorn i sig selv ikke inflammationsdannende (Dog kan der være intolerance eller allergi for disse). Påstanden om at kulhydrat er inflammationsdannende kan hverken be- eller afkræftes da dette afhænger af de individuelle forhold.

 

Påstand 3: Kulhydrat er mindre vigtigt end protein og fedt.

– Kulhydrat fra uforarbejdet kilder er rige på vitaminer og mineraler og udgør dermed en vigtigt del af den humane kost. Påstanden om, at kulhydrat er mindre vigtigt for den humane kost afkræftes hermed, da kulhydrat udgør en lige så essentiel del af den humane kost som protein og fedt.

 

Påstand 4: Low-carb diæt fårsager fedttab.

  • Det er korrekt at en low-carb diæt kan forårsage fedttab, dog kan der ikke argumenteres for at dette skyldes den lave indtagelse af kulhydrat. Et fedttab umiddelbart efter påbegyndelse af en diæt skyldes ofte en reducering i indtagelse af kalorier.
    Dette betyder at påstanden om at low-carb diæter forårsager fedttabt delvis kan bekræftes.

 

Kulhydrat – Se bedre ud, præster dit bedste, og få overskud i hverdagen.

At udelukke kulhydrat og reducerer kalorieindtaget som en strategi til fedttab, kan være effektfuldt for nogle kropstyper (meso-typer). Men en reduktion i kulhydrat kan resultere i en lavere performance, mindre grad af energi og oplevelsen af manglende overskud i hverdagen.
Bivirkninger som ovenfornævnte kan, alt efter kroptype, forekomme efter både kort eller længere tids reduktion af indtagelse af kulhydrat.

For aktive mennesker vil de negative virkninger oftest forekomme i tydeligere grad og efter kortere tid end for mennesker med en mere stillesiddende hverdag, da behovet for kulhydrat hos disse er mindre.

For den aktive person kan en reducering af kulhydrat resultere i:

1) Nedsat stofskifte
2) Højere kortisol (stress hormon)
3) Nedsat testosteron
4) Nedsat, forringet, svækket humør og kognitiv funktion (hjernens funktion nedsat)
5) Muskelkatabolisme ( nedbrydelse af muskelmasse )
6) Undertrykt immunsystem

Med andre ord, så vil metabolismen for den aktive person være sløvet, stressniveau øget og de hormoner som er medvirkede til forøgelse af muskelmasse nedreguleres. Ved tilstedeværelse af en eller flere af disse seks faktorer, kan risikoen for oplevelsen af at være udkørt, træt og endda ramt af sygdom øges.
En reduktion af kulhydrat kan forårsage alvorlige bivirkninger uden garanti for opnåelse af det ønskede fedttab.