Ønsker du, at tabe dig i vægt, og står du skal vælge i mellem forskellige træningsformer? Er det mest effektivt, for dig, at at gå på løbebundet og lave klassiske cardioøvelser, eller er styrketræningen vejen frem?

Hver træningsform har sin fordel. Der er ikke noget entydigt svar, eller en perfekt rettesnor for dig – og dine præferencer kan også ændre sig. Det, der var sjovt, udfordrende og effektivt for et år siden, kan ændre sig, ligesom dét, du ikke syntes var interessant tidligere, kan lige pludselig give dig blod på tanden. Jeg vil her præsentere en række eksempler på fordele og ulemper ved forskellige træningsformer.

Fordele ved cardio øvelser:

  • De er lette at gå til og kræver ikke megen oplæring
  • Du kan holde en konstant ophøjet puls under hele træningen.
  • Maskinerne kan ofte tælle kalorierne, du forbrænder, som du kan følge og måske endda blive motiveret af.
  • Hvis du finder cardio-maskinerne overskuelige og vægttræning uoverskueligt, vil du måske have mere mod på at træne hårdere på cardiomaskinerne?
  • Cardioøvelserne kræver ofte ikke den store styrke i kroppen, da der normalt ingen eller kun let belastning er ved udførelsen.
  • Cardioøvelserne er ikke så hårde for nervesystemet, som tung styrketræning er, så du vil kunne gå flere gange om ugen på et løbebånd end du vil kunne holde til at lave hård styrke træning. Det gælder især for nybegyndere.

 

Ulemper ved cardio øvelser:

  • De er lette at udføre, men der kan være risiko for, at de hurtigt bliver kedelige og ensformige.
  • Du laver ofte helt samme bevægelser, hver gang du træner, eksempelvis på løbebåndet – og derfor vil din krop forbrænde mindre for hver gang du bruger den samme maskine, fordi den vænner sig til aktiviteten.
  • Maskinernes kalorieforbrug er ofte urealistisk højt. Står der, at du har forbrændt 500 kcal under en træning kan du roligt trække minimum 25% fra.
  • Cardio er ikke så hårdt ved nervesystemet, og derfor vil kroppen lettere kunne tilpasse sig og reducere kalorieforbruget for en given øvelse. Det vil sige, at hver gang du er nede at træne eksempelvis på løbebåndet, vil du forbrænde færre og færre kalorier, på den samme træningstid- og belastning.