Light sodavand og især aspartam har de sidste år modtaget solid kritik, og i mange sammenhænge fremstilles aspartam som et farligt stof.
Men er aspartam farligt for din krop?

I min praksis som personlig træner, møder jeg en del klienter som er bange for at drikke light sodavand, men uden at kunne begrunde frygten sagligt. Jeg oplever endda relativt mange fedttabs-klienter, der foretrækker en almindelig cola, pumpet på sukker, frem for light-udgaven, med begrundelsen, at den er “sundere”.

Jeg vil – og dét til enhver tid – ikke anbefale folk, der ønsker at tabe fedt, at drikke sodavand med sukker i. De sukkerholde sodavande er spild af kalorier, der ikke mætter eller gavner din krop. Til gengæld risikerer du, at blodsukkeret går i skyerne.

En af de folk som jeg selv ser meget op til i sundhedsbranchen, er Morten Elsøe, som har saglige, kompetent og kontante pointer, når det gælder indtagelse af stoffet aspartam. Jeg har fået lov til at kopiere en af Mortens tekster, som jeg mener er relevant viden og som samtidig kan aflive de myter, der florerer på netter.

’’ASPARTAM OMDANNES TIL TRÆSPRIT OG FORMALDEHYD INDE I KROPPEN!”

Denne påstand spredes stadig som en steppebrand, på blogs og facebooksider verden rundt. Det er en steppebrand, der simpelthen ikke vil slukkes. Ikke mindst fordi den er sand.
Når aspartam indtages, nedbrydes det i tarmen til de to aminosyrer det består af (asparaginsyre og fenylalanin), og methanol (træsprit). Dernæst omdannes methanolet af kroppens enzymer til formaldehyd.

Men betyder det så, at det er farligt?
Nej, nej og atter NEJ!

Faktisk er det fuldstændig, helt og aldeles ligegyldigt, om at denne proces foregår. Det lyder farligt, men er det ikke. For det handler altid om mængder – og kunstige sødemidler er så søde, at mængderne altid er små.

Hvis minimale mængder formaldehyd var farligt, ville vi skulle undgå æble, abrikos, banan, rødbede, løg, kål, gulerødder – og alle andre fødevarer på denne liste over fødevarer, der indeholder naturligt forekommende formaldehyd.
Og vi skulle undgå appelsinjuice, æblejuice, og ikke mindst tomatjuice, der indeholder 4-6 gange så meget methanol, som den samme mængde aspartamsødede sodavand.
Og vi skulle frygte kroppens egne, naturlige processer, der SELV PRODUCERER methanol og formaldehyd!

Påstanden om aspartam er altså ikke løgn – den er blot vildledende, frygtskabende og fordummende.

Nu er du som læser måske efterhånden med på, at jeg ikke ligefrem er pro-madfrygt. Det er der en grund til:
Jeg har set – og ser hele tiden – konsekvenserne.

Forleden havde jeg en klient – en ung mand på 130 kg – der drak halvanden liter sodvand hver dag.
Af mange grunde, havde han lige nu meget svært ved at slippe sodavands-vanen, selvom det sandsynligvis ville have en positiv effekt på vægten. Så derfor kom skiftet til light-sodavand, på banen.

Men muligheden for at skifte til light-sodavand var der ikke, fordi et nært familiemedlem, havde skræmt ham fra vid og sans. Han var bange for at få kræft af aspartam – så han blev ved med at drikke den sukkersødede version.
For ham betød madfrygten (inden vi fik pillet den fra hinanden), at han indtog 600 kcal mere dagligt – og blev ved med at tage på.
Og han er næppe den eneste.

Stop løgnene om aspartam. De har konsekvenser – aspartam har ikke.