Jeg har med tiden haft en del klienter i folden, og dagligt oplever jeg mange energiske og engagerede atleteter og motionister i centrene. Det giver undertiden også et indblik i, hvilke almindelige fejl – frivillige som ufrivillige – som jeg oplever mange begår. Hér er min liste.

Bemærk: Nedenstående er baseret på mine egne erfaringer og oplevelser med træning i centre igennem flere end 10 år, og er udelukkende en subjektiv holdning 🙂

1) Du er ikke kontinuerlig med din træning. Det kræver tid for at opnå resultater.

2) Du sætter ind med alt, hvad du overhovedet kan, fra dag 1: En masse cardio, HIIT træning flere gange om ugen og 6 x vægtræning om ugen. Hvordan ser træningen ud i uge 2, uge 8 og uge 32? 😉

3) Du vil gerne have en bestemt muskel til at vokse, og derfor træner du den alt for meget og overtræner området.

4) Du træner et program, som du har set, at de amerikanske konkurrence-bodybuildere træner.
Din krop responderer formentlig helt anderledes på et træningsprogram, når du ikke snyder ved brug af doping. Bliver det en succes? Måske. Kunne det gøres anderledes smartere? Helt bestemt.

5) Du sigter efter at få større muskler OG en lavere fedtprocent. Hav ét hovedmål i sigte, som du dedikerer dig hundrede procent på. One step at the time. Det er, i min optik, vejen frem til optimale resultater.

6) Du træner uden at få et objektivt syn på din træning. Hvis du selv laver dine programmer, vil du oftest have tendens til at træne dét, du bedst kan lide og derved udelukke eventuelle vigtige områder og øvelser. Du går potentielt glip af værdifulde oplevelser og resultater. Et objektivt kig på din træning, er ofte meget brugbart og udbytterigt. Det kan være fra en ven eller personlig træner.