Listen er baseret på min egen holdning til erhvervet, og overvejelser over, hvad JEG efterspørger, når JEG bruger en personlig træner til min egen udvikling.

5) Han eller hun bør selv være passioneret om enten træning i almindelighed eller sin egen træning. Er du, som personlig træner, ikke passioneret for træning, gør du jo i princippet kun arbejdet af nød eller for pengenes skyld (og de er ikke voldsomt store i forvejen).

4) Han eller hun bør være fagligt kompetent, nysgerrig og kritisk når det gælder videnskaben bag eksempelvis træningsmetoder, kostsammensætning, udvikling af programmer og periodiseringer. Ingen one-size-fits-all-løsninger her. Alles historier og baggrunde er forskellige, mennesker har forskellige forudsætninger og behov, og metoderne og videnskaben ændrer sig også. Det er bl.a. derfor faget er sjovt 🙂

3) Han eller hun skal være en god kommunikator og være en ‘challenger’. Du kommer formentlig ikke for at blive holdt i hånden, blive pakket ind eller trøstet igennem træningen. Du kommer formentlig snarere for at blive udfordret, adspurgt og hørt.

2) Træningen skal være sjov! Det er ikke nødvendigvis muligt at hylegrine hver gang, eller ved hver øvelse – men gennemgående bør træningen være positivt stimulerende i længden. Jeg lever selv efter princippet om lyst frem for pligt.

1) Og det suverænt vigtigste – og et emne, der endda er rigeligt med evidens for netop er afgørende for både atleten og trænerens succesrate: Træneren skal besidde reel og ærlig empati. Tæt forbundet med pkt. 5 og 4, er empati et nøgleord, hvis både træner og atlet skal kunne ‘committe’ sig til hinanden, forløbet og de (fælles!) mål. Hvordan ville du have det med at blive trænet af nogen, du ikke oplever forstår dig eller dine behov? Nej, vel…
Den gode træner – og sådan håber jeg mine egne klienter oplever mig – bekymrer sig jo for atletens ve, vel og udvikling, og søger derved efter de bedste løsninger og metoder for at lykkes.